23948sdkhjf

Netto flytter til nye større lokaler i Silkeborg

Der er lagt op til et brag af en åbningsfest, når Netto fejrer åbningen af sin nye, flotte butik på Borgergade 74-78 i Silkeborg.
Den gamle butik lukker ned tirsdag den 3. juli kl. 20 og den nye butik slår dørene op torsdag den 5. juli kl. 8.

Butikken flytter op i Føtex’s gamle lokaler, som er ombygget til Netto butik. Der er gode parkeringsforhold ved Netto butikken i Silkeborg, idet der er ca. 130 fælles p-pladser.

Den nye butik har et areal på 1167 m2, så den er 494 m2 større end den gamle butik, og så fremtræder den lys og indbydende og får bl.a. en stor og flot frugt & grønt afdeling.

Ung butikchef
Det er butikschef Rasmus Larsen på 28 år, der står i spidsen for butikken. Rasmus startede i år 2000 som servicemedarbejder i Netto Herning. I 2004 kom Rasmus til Netto Ikast som salgsleder. Året efter gik turen til Netto Lemvig, hvor han blev konstitueret butikschef.

Rasmus arbejdede sig forsat op gennem systemet og blev efter et ½ år i Lemvig udnævnt til butikschef, så det var en erfaren butikschef der i 2009 overtog Netto Silkeborg, og som nu ser frem til at skulle åbne en hel ny Netto butik i Silkeborg, efter endt flytning.

Rasmus fremhæver, at han er stolt over personalet i butikken.

- Vi har et rigtigt godt team, og vi glæder os alle til at byde kunderne velkommen og vise dem den flotte nye butik, siger han.

Borgmester indvier
På åbningsdagen spiller Nettos jazz-orkester op til en festlig dag. Og Borgmester Hanne Bæk Olsen kommer forbi og står for den officielle indvielse og klipper snoren til butikken.

Fra kl. 7.30-8.00 serverer Netto kaffe og rundstykker udenfor til de morgenfriske, og hele dagen byder Netto på lækre smagsprøver og mange attraktive åbningstilbud.

Butikken holder på sin første dag, 5. juli, åbent helt fra kl.8.00 til 22.00.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111